Chip
Chip er min super talentfulde hyrdehund, som jeg forventer mig noget af. Jeg træner med ham så ofte jeg kan, eller fire seks dage om ugen. Chip elsker fårene, og arbejder i bund og grund godt og fornuftigt. Fremskridtene er dog ikke så store, for jeg er jo selv total uerfaren træner. Chip har dog alt i sig til at blive til noget, og jeg tror på, at vi nok skal få det til at lykkes. Mit mål er at bestå en klasse 3 konkurrence. Klik her for at læse mere om vores arbejde med fårene.
Jeg købte Chip i Wales, fordi briterne har en meget større tradition for at avle og arbejde med hyrdehunde. Jeg fandt Chip på nettet hos Christine og Mike, og ringede for at høre nærmere. Chip var da 10½ måned gammel og started med får. Jeg var mest bekymret for om Chip var blevet behandlet ordentligt. Jeg fik lov at ringe til en dansk familie, som havde besøgt Christine og Mike, og som også havde fået en hund med hjem. Mike havde Chips far og tre af hans brødre, som alle arbejdede godt. Jeg var derfor tryg ved at Chip blev behandlet ordentligt, og at hans familie er god.
Chip var meget venlig, kontaktsøgende og glad. Chip var dog også lidt forsigtig, kunne ikke lide bilerne på vejen, og blev forskrækket da der kom nogle heste forbi. Chip var med andre ord slet ikke socialiseret.
Angsten
Chip og jeg rejste hjem med fly, hvor Chip måtte være i et bagagerum, der er indrettet til dyr med lys, varme og tryk. Da vi kom hjem virkede Chip OK, men var meget forsigtig. Alt var jo også nyt for ham. Fx skulle han lære at være inde i huset sammen med os. Alt gik godt, og Chip hyrdede også meget fint med mine får.
Men både den 16. og den 24. november 2006 hørte han et skud på kort afstand når han hyrdede. Han blev så bange, at han løb hjem, og kunne ikke arbejde mere. Siden var han skræmt for det meste, og ville ikke ud af huset, ud af bilen, om i baghaven, og ville slet ikke se på fårene. Ved den mindste lyd, kunne han fare sammen og blive angst.
Jeg tror, at Chip fik et lille chok eller en overbelastning af nerverne under flyrejsen. Det var dog ikke så slemt, så han kom kun i en latent tilstand af chok. Chip var normal nok indtil der skete noget, der mindede om flyrejsen - nemlig de høje lyde fra skuddene.
I december 2006 var Chips selvtillid meget lille og han kan ikke koncentrere sig. Det betød, at jeg ikke rigtig kunne lære ham noget. Jeg kunne ikke lokke med godbidder og han legede ikke med legetøj. Jeg trænede lyde fra en CD, og det gik også godt indendørs. Jeg har prøvet DAP og baldrian (valerina force), som er beroligende midler. Efter nytår begyndte det at gå fremad. Da var det slut med fyrværkeri og der var heller ikke mere jagt.
Links
Christine og Mike Hall, der er flyttet til Frankrig: www.sheepdogsrus.com
Stamtavle, klik for at se den større:
