Årets gang

• Om efteråret (omkring den 20. oktober) får vædderen fri adgang til fårene og en farveblok på brystet. Det betyder, at han sætter et farvet mærke på bagdelen af et får, når han parrer sig med det. Jeg ser så til fårene hver dag, og noterer så datoen for hvert får. Efter 18 dage skifter jeg farveblokken ud til en ny farve. Hvis et får ikke blev drægtig ved første parring, kommer hun i brunst igen, og jeg kan se, et nyt farvet mærke på dette får. Formålet med dette er, at jeg ved hvornår hvert af fårene læmmer, og jeg ved, om alle er blevet parret.

• Fra juletid er der ikke mere græs, og fårene skal have foder. Jeg har købt fire 90 liters baljer i sort plast, hvor jeg lægger fårenes hø. Det fungerer fint, for dyrene træder ikke i maden, og jeg kan følge med i hvor meget de spiser. Hver eftermiddag (ofte efter det er blevet mørkt) beder hundene fårene om at gå ind i et af skurene, og blive der. Jeg samler så dagens levninger sammen, og giver dem til hestene. Så fylder jeg de fire baljer op med dejlig lækkert wrap-hø. Når jeg så kalder hundene væk, kaster fårene sig over høet som løver over en halt zebra! Og det gør de hver dag, selvom de har kunne spise af det samme hø hele døgnet, og selvom der aldrig bliver spist op. Nå, men det er jo godt, at de er tilfredse med maden.

• Fra midten af marts til begyndelsen af april bliver lammene født. 147 - 148 dage efter parringen kommer lammene som regel. Dagen før forventet fødsel lukker jeg fåret i en boks for sig selv, så hun kan være i fred for de andre får. Jeg går så og holder øje, og er klar til at gribe ind, hvis det skulle blive nødvendigt. Først går vandet. Det starter med en vandballon, som somme tider går i stykker og somme tider ikke. Der går så højst en time til lammet kommer. Og det er vigtigt, for nu fungerer moderkagen ikke ordentligt mere - jeg hjælper, hvis der er brug for det. Derefter kommer to små klove til syne. Hvis jeg er der, hjælper jeg med forsigtigt at trække lammet ud. Straks tørrer jeg lammet om næsen og munden, så det kan trække vejret. Jeg flytter lammet hen til fårets hoved, så det kan blive slikket tør for slim. Så går der igen ca. 10 minutter til lammet forsøger at komme op at stå, og finde mors patter. Det næste lam kommer som regel lettere, da fødselsvejene jo er åbne. Mor og barn/børn får så nogle dage i fred og ro i boksen, hvor bindingerne bliver etableret og funderet.

Fødselstiden er en travl tid, hvor det godt kan betale sig at holde grundigt øje med får og lam. Jeg ønsker, at alle fødte lam overlever, og jeg ønsker ingen flaskelam. Til det, har jeg lært mig nogle triks:

• Hold grundigt øje med både får og lam

• Hvis et får ikke er drægtig, sætter det ikke yver.

• Hvis lammet ikke ligger korrekt, skal det ind igen og vendes om. Jeg har derfor korte og rene negle samt et par tynde gummihandsker klar. Øvelsen er ikke let, men jeg har dog gjort det et par gange.

• Hvis lammet ikke forsøger at komme på benene inden for 10 minutter, skal det have sondemad. Det skal helst være råmælken fra moren, men andet kan bruges. Det er overraskende let at lægge sonden (men lammet er ikke glad for det).

• Hvis moren ikke kan stå stille når lammet leder efter patten, men hele tiden vender sig om for at snuse og nusse lammet, tøjrer jeg fåret, indtil hun har lært at stå stille. Det kan tage et par dage og sker mest for førstegangsfødere.

• Hvis moren bliver forvirret, og ikke vil acceptere sit lam,  tøjrer jeg fåret, indtil hun har lært at stå stille. Dette har jeg desværre ikke haft succes med.

• Hold godt øje med lammet de første dage. Det er let at se, hvis det ikke får mad nok, og jeg kan gribe ind.

• Jeg slipper ikke små lam ud hvis der ligger sne. Jeg er bange for at de lægger sig til at sove i sneen og bliver kolde. Jeg har varmet små lam op, der var blevet kolde: Jeg lagde dem i den balje i kassen, jeg ellers bruger til at hæve brød i, og varmede op til ca. 30 grader. Når lammet løftede hovedet og sagde mæhh, fik det varm sondemælk og kom ud til moren igen.    

Et flaskelam er en pestilens, for det løber efter dig hele tiden, det respekterer ikke hegn, det er umuligt at jage væk, og det flytter sig ikke for hunden. Jeg har derfor brugt en spand med sutter, som jeg lærte lammet at bruge, så knytter det sig ikke til dig. 

• Fra midten af maj vokser græsset, temperaturen stiger, fuglene synger og alt er idel lykke. Lammene er søde, og de vokser med fuld fart. Jeg vejer lammene når de er 2 måneder, 4 måneder, og når det er ved at være klar til slagtning.  

Jeg klipper fårene, i maj, så de kan gå sommeren i møde med kort pels.

• Fra slutningen af september er de første lam klar til at blive slagtet. Det er typisk de rene texel-lam og lam, der har været enebørn, der først er klar. Og nu kommer så afgørelsen om hvilke lam jeg vil beholde til videre avl og hvilke får jeg vil skifte ud. Se avlsmål. Se evt. også siden om kødet.

I oktober klipper jeg så fårene igen. Jeg mener, fårene har det bedst med kort pels, som så ikke klør så meget. Ved at kloppe i oktober, har de fornuftig pels i den kolde tid, og er alligevel nogenlunde korte og rene ved fødslerne.