Markerne

Efterår 2008 Den lille mark vil jeg lægge om til foråret, da kællingetanden næsten er forsvundet. Jeg har skaffet noget hestegødning, fra et ridecenter i nærheden, da jorden både mangler organisk stof og næring. NOLA eller agrovi tilbyder, at de vil skaffe og sprede halvkompost fra have- og parkaffald. Det koster ikke noget, men de kan hverken oplyse om jeg kan få noget, når jeg ikke er medlem, eller i givet fald hvornår jeg får det. Jeg har også bestemt mig til at jeg vil tage nogle jordbundsprøver for at finde ud af om jorden mangler kalk, magnesium eller andre mineraler. Jeg kan godt finde ud at hvordan prøverne skal tages, og hvordan de skal sendes til laboratorium, men det er hemmeligt, hvordan man omsætter resultatet til anbefalet tilførsel af mineraler. Jeg bliver nok nød til at spørge en landbrugsrådgiver - hvorfor findes der ikke bøger om sådan noget?

Juni 2008 Det lykkes mig for første gang at slå høet selv. Jeg kunne godt nok ikke få traktoren til at virke, men måtte låne. Det var et stort arbejde, og tog en halv dag. Fordi, jeg ikke har prøvet det før, stod slåmaskinen lidt skævt, og der er kommet striber på marken. Da jeg var færdig med at slå høet føltes det som om mine nyrer var rystet løs - marken er nemlig meget bulet på grund af mosegrise. Det blev til 27 baller, men så havde heller ikke regnet i de to måneder frem til høsten. Jeg gav i gennemsnit 169 kr pr. balle, og så håber jeg, at det lige præcis slår til til vinterfoder.

1. november 2008 Græsset på den lille mark er ved at være spist op. Det er ikke så godt, for træningsfårene skulle gerne have mad nok her til 1. januar, hvor jeg vil begynde vinterfodringen. Hestene er på jordfold hele dagen og spiser græs om natten; det er utrolig lidt mad, de kan leve af uden at Surtur bliver slankere.

Ved landbruget lægger jeg vægt på miljø, bæredygtighed og trivsel for mennesker, husdyr og vilde dyr. Det betyder,

Økologisk landbrug med minimal udvaskning af næringsstoffer.
Husdyr, der lever i små familiegrupper, hvor alle dyr kender alle. Dyrene skal selv vælge hvornår de vil være inde eller ude, hvornår de vil sove, spise eller lege.
Træer og buske, der giver læ, ly, skygge og føde til mennesker, husdyr og vilde dyr
Velsmagende, sundt og magert kød.

Vi har 6,5 dyrkbare ha

Alle 6,5 hektar hegnede jeg ind med permanente hegn. De er delt i to marker. Hegnet, jeg valgte er fra Poda: Fire elektriske tråde med superwire og insultimber. Det skulle jo have en levetid på 50 år, og så ser det godt ud. Det kostede ca. 14.000,- incl moms for hver af markerne, og jeg satte det op selv. Jeg lånte næsten alt det grej, som jeg havde brug for, så arbejdet var stort, men ikke tungt. Jeg er tilfreds med hegnet. Den eneste ulempe er, at det er ret vanskeligt at lave om på, fx. at lave en ny låge.

En blanding af græs og urter såede jeg på den ene mark. Jeg valgte:

4 kg cikoie
4 kg vejbred
15 kg kællingetand med bakterier
4 kg kommen
30 kg græs (timotej, engelsk rejgræs, engsvingel, engsgrøe og rødsvingel.

Kællingetand fikserer kvælstof som kløver, men er meget sundere for dyrene at spise; indeholder dog stadig en del protein. Kommen, cikoie og vejbred smager godt, indeholder mange mineraler, indeholder mindre cellulose og protein. Nogle mener, at urterne også virker hæmmende på indvoldsorm. Alle frøene er fra Olsons Frø i Helsingborg.

Det har nu stået siden april 2005, og bliver brugt både til græsning og høslet. Jeg er tilfreds bed afgrøden, wraphøet er fint og dyrene spiser godt af det. Cikoien er dog vanskelig at styre, idet den meget hurtigt sætter blomst på en mægtig stængel, som ingen vil spise.

Til foråret 2007 vil jeg så lægge den anden mark om til samme græsblanding, men vil kun så halvt så meget urter i forhold til græsset. Jeg vil anlægge marken som udlæg i vårbyg og høste det hele grønt til wraphø.

Jeg begyndte omlægningen af markerne 1. august 2005. Omlægningen tager to år til august 2007.

Heldigvis var markerne så våde i juli 2007, at jeg først fik høstet i august - vinterfoderet blev således økologisk. Lammene, der bliver født i marts - april 2008 spiser således 100% økologisk foder.

Det tager mig altså tre år at nå målet med at sælge økologisk kød.

Jeg skal overholde alle de økologiske regler helt fra starten, og jeg får hvert år besøg af plantedirektoratet. Den store udfordring med økologien for mig er, at jeg ikke kan købe økologisk foder i form af hø.

En masse træer og buske plantede jeg hele vejen rundt om marken langs skellet. Jeg plantede også nogle grupper af træer midt på marken. Planen er, at om 50 år står der nogle enlige ege- og asketræer på marken til læ, ly og skygge for dyr og mennesker og en fryd for øjet. Jeg plantede:

Lave buske	Mellemstore træer	Store træer
200 rød kornel	25 navr	25 stilkeg
200 kalkved	25 hvidtjørn	25 ask
225 skovæble	25 almindelig røn	25 østrigsk fyr
100 havtorn
100 slåen
75 skovhassel
75 mirabel
50 gråpil
50 almindelig hyld

Der ud over plantede jeg forædlede frugttræer: tre æbletræer (Aroma, Ingrid Marie og filipa) fire pæretræer (conference og clara frijs), fem blommetræer (opal, victoria og gul rene claude), fem storfrugtet hyld, fem storfrugtet mirabel, fem storfrugtet hassel og stikkelsbær, ribs og solbær.

Det var et stort arbejde at plante, og tog flere uger. Det er dog også et stort arbejde at holde rent for ukrudt om de små træer.

Regler, regler, der er vildt mange regler og love, som jeg som landmand skal følge:

Skat og moms. Jeg er momsregistreret og bestræber mig for at drive landbruget som en virksomhed. Jeg håber og regner med at det lykkes om nogle år.
Miljø. Her er jeg på hjemmebane: Hvordan må jeg opbevare gødning, hvor må bygge læskur, hvor må jeg fodre dyrene, mm.
Økologi. Hvor lang tid tager omlægningen, hvad må jeg så, hvilke typer vitaminer må dyrene spise, hvilke bilag skal jeg gemme, mm. Mine dyr har det betydelig bedre end reglerne herom kræver.
Planter. Hvor meget gødning må jeg sprede, jeg skal oplyse hvad der vokser på hvilke marker og hvor store markerne er ( med to decimaler).
Dyr. Fårene er registreret via mit CHR-nr. Jeg har M3 status og bruger den frivillige udvidede registrering, Det betyder, at jeg oplyser jeg hver gang et lam er født, dets vægt tre gange under opvæksten, hvem forældrene er, køb og salg af dyr, mm. Hestene er registreret på grund af de nye regler om foderhygiejne.

For at overholde alt dette får jeg ca. 2.300 kr pr. ha pr år i hektarstøtte, 1.150 kr pr. ha i 2005 for at omlægge til økologisk produktion og 870 kr pr. ha pr. år for at dyrke jorden økologisk. Dertil kan jeg få ca. 750 kr pr. år hvis jeg havde mindst ti moderfår.

Links

www.okoland.dk økologisk landsforening. Jeg er dog ikke medlem, da jeg ikke mener min virksomhed har råd til at støtte foreningens ellers gode formål.

www.dlg.dk Leverandør af økologisk foder til hønsene. Priserne er hemmelige og jeg skal bestille foderet mindst en uge i forvejen

www.pdir.dk Gode vejledninger om alle regler. Her er også en liste over hvilke frø, der kan købes økologisk

Bøger

Økologisk Landbrug af Simme Eriksen m. fl. Landbrugsforlaget 2003.

Grøntgødning af Knud Suhr m. fl. Landbrugsforlaget 2005.

Fodring af heste af Jørgen Falk-Rønne m. fl. Landbrugsforlaget 2002.